Nyt katalog viser, hvordan himlen gløder af radiobølger

19.11.2016 18:17

Har du tænkt på, hvordan himlen ville se ud, hvis vi ikke så synligt lys,
men radiobølger med frekvenser omkring 200 MHz?

Det kan du nu få en fornemmelse af, efter at Murchison Widefield Array (MWA)
har opmålt det meste af den sydlige stjernehimmel i frekvensbåndet
mellem 72 og 231 MHz.

 

Det nye katalog med navnet Galactic and Extragalactic All-Sky MWA eller GLEAM indeholder 307.456 radiokilder inden for et areal på 24.402 kvadratgrader.

Forløber for verdens største radioteleskop

MWA er en forløber for verdens største radioteleskop Square Kilometre Array (SKA), der vil bestå af tusindvis af radioantenner af forskellig størrelse, der placeres i Sydafrika og Australien. SKA vil, som navnet siger, samlet set få et areal tæt på én kvadratkilometer.

Fuldt udbygget vil SKA dække frekvensområdet fra 50 MHz til 14 GHz.

Læs også: Verdens største radioteleskop splittes i to

Natasha Hurley-Walker fra Curtin University i Bentley, Australien er hovedforfatter til den videnskabelige artikel om GLEAM-kataloget, der er offentliggjort i Monthly Notices of the Royal Astronomical Society. Hun præsenterer observationerne i denne korte video.

https://ing.dk/artikel/nyt-katalog-viser-hvordan-himlen-gloeder-radioboelger-187788

Ämne: Nyt katalog viser, hvordan himlen gløder af radiobølger

Inga kommentarer hittades.

Ny kommentar